Influenzavaccination

03. september 2021

Influenza er hver vinter årsag til akutte infektioner hos personer i alle aldersgrupper, og influenza er ofte ledsaget af sygefravær på arbejdspladser og i institutioner. Influenza kan desuden have alvorlige menneskelige konsekvenser for særligt de ældre borgere og personer med svækket immunforsvar. Forekomsten af influenza varierer fra år til år, men ca. 20 procent af befolkningen rammes af influenza under en epidemi.

Odder Kommune tilbyder i efteråret 2021 gratis influenzavaccination til alle medarbejdere i samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS).

Vaccinationerne udbydes over to dage:

Torsdag d. 28. oktober kl.7.00-19.00

Tirsdag d. 2. november kl.7.00-19.00

Lokation: 'Kulturkøkkenet' i Vita Park

DLVS stiller et bookingsystem til rådighed, hvor den enkelte medarbejder kan bestille tid til vaccination. Bookingsystemet kan tilgås via følgende link:

Booking link

Medarbejdere, som er på arbejde på de af Odder Kommune udbudte tidspunkter for vaccination den 28. oktober og den 2. november, kan i den udstrækning arbejdet tillader det blive vaccineret i arbejdstiden.

Er en medarbejder forhindret i at møde op på de af Odder Kommune udbudte tidspunkter, er det muligt møde op til Åbent Hus Arrangementer eller booke en tid på en af deres rejseklinikker. De nærmeste klinikker er i Horsens og Aarhus. Find klinikkerne her: www.sikkerrejse.dk

Ved vaccination til åbent hus eller i en rejseklinik bedes medarbejderne medbringe en udfyldt rekvisition, som downloades via følgende link:

https://www.minvaccination.dk/virksomheder/informationspakken/

Du kan finde flere informationer om tilbuddet om gratis influenzavaccination her.